Midgårdsormen skabes

En Midgårdsorm fødes
At ville lave en Midgårdsorm i filt, hvor får man sådan en ide fra? Man befinder sig på en Grundtvigsk ungdomsskole, hvor de nordiske myter er en del af rygraden, og så læser man i Grima bladet at medlemmerne opfordres til at producere ting i filt til en udstilling, som kan vise hele spændvidden i hvad materialet kan anvendes til. Jeg husker ikke længere hvad det var for en udstilling man ville lave i foreningen, og vores orm blev heller ikke færdig, så den kunne komme med på den, men vi kom da i gang med at lave den.
Skolen vi befinder os på er Taarupgaard Ungdomskostskole, der ligger ned til Hjarbæk fjor mellem Viborg og Skive. Skolen huser 90 elever fordelt på 8. – 10. klasse, og selv om jeg er skolens forstander, har jeg været en ivrig filter i mange år. Derfor har skolen blandt sine mange valgfag også Filt på skemaet.
Jeg indviede eleverne i min plan med at lave en Midgårdsorm, som vi alle havde været med til at lave. Det var ikke alle skolens elever der var interesserede i tekstile kreationer, men når det drejede sig om at lægge kræfter i et fælles projekt, så var de med på det. Jeg gik derfor i gang med at bestille materialer hjem.
En 11 meter lang filtorm er som andre artsfæller nødt til at have et skellet. Til dette formål fik vi fat i nogle af de plastrør, der er inderst i tæpperuller. Disse rør savede vi i stykker af 1 m. og spidsede dem til sideverts i enderne, vi borede huller for oven og neden i disse rørstumper og satte delene sammen med kraftig ståltråd. Resultatet var et leddelt skellet, der kunne bevæges fra side til side.
En møbelfabrik i den nærliggende by var så venlig at forsyne os med alt det pladevat, vi derefter skulle bruge for at give vores orm krop. Eleverne havde aldrig prøvet at lave rullepølse, men de kom godt i træning til den dag, de vil forsøge sig med det. Der gik nogle ruller sytråd inden pladevattet var surret forsvarlig fast til tæpperullen, og ormen havde fået den rette fylde. Ormens hoved blev lavet af halverede tæpperør, liggeunderlag og pladevat.
Alle disse forberedelser skete i skolens sløjdsal, men da vi skulle have pakket dyret ind i uld måtte vi rykke over i gymnastiksalen.
Min filteveninde Karin Flatøy Svarstad havde fortalt så varmt om den norske uld fra Hildesvåg, at jeg besluttede mig for, at bestille det vi skulle bruge hos dem. Jeg ved ikke om den norske uld er bedre end den danske, men den filtede godt, og det skal være en god uld, hvis det skal lykkes så mange mennesker at arbejde sammen om samme projekt.
Sammen med de elever der var mest interesserede, gik jeg i gang med at få pakket ormekroppen ind i de rette farver. Den skulle være gullighvid på undersiden og blågrøn på oversiden. Der blev lagt afdækningsplastik ud på gulvet, og ormen der nu var gennemvædet med sæbevand og pakket ind i lagenlærred var klar til at blive filtet.
Jeg delte elevflokken ind i hold, og aftalte med dem, at hvert hold filtede på ormekroppen en halv time. Det fungerede fint, og det var dejligt at have så mange hænder at fordele arbejdet på.
Det største arbejde kom, da vi bagefter skulle have udbedret de skader, der var opstået under denne proces. Med filtenål, rystepudser og masser af knofedt fik en lille gruppe energiske elever og jeg tilføjet nyt uld på steder, hvor ormehuden var for tynd, og vi fik givet hovedet karakter.
Denne sidste proces strakte sig over nogle måneder, da det skulle foregå i fritiden. Derfor var det efterhånden blevet sommer, og vi kunne stå ude i solen med det store dyr.
Endelig var den færdig, og vi skulle have skyllet sæben af den. I den sammenhæng var det en ekstra fordel, at skolen ligger ned til fjorden. Vi udvalgte en lille flok elever, der var modige nok til at turde bade med en Midgårdsorm, og så gik vi ned til vores bådbro for at putte vores orm i dens rette element. Alle blev våde, men ormen blev skyllet, den vejede adskillige kilo mere bagefter.
Taarupgaard Midgaardsormen blev lagt til tørre på græsset, og dens første opgave blev at vise forældre og andre besøgende ind i det lokale hvor elevernes årsopgaver var udstillet. Fulgte man den bugtende ormekrop hen ad gangen så man, at den var på vej ind i udstillingen. Vi brugte den også til at byde gæster velkommen ved årets skuespil, som i anledning af skolens 50 års jubilæum handlede om den nordiske mytologi, og endelig var den med da vi indviede vores Vikingehus. Lærere og elever har over tre år bygget en kopi af Hedebyhuset, som det står opført i Moesgaard. Det er klart at Midgaardsormen hører til i det sceneri, men nu er den stedt til hvile med en sidste permanent opgave, nemlig at pryde den gang hvor den er hængt op i loftet og vise vej til filteværkstedet.
Det var et stort arbejde, at lave så stor en filt ting, men det er sjovt for alle de elever der var med til det, at hilse på deres orm, når de kommer på besøg på skolen.